Sweet Summer

Godmorgen-shot!

blogingefær

Jeg har længe gået med idéen om at kreere mine egne ingefær/citronshots, da sådan et shot om morgenen er en virkelig god og sund måde at starte dagen på. Igår blev dagen hvor jeg kastede mig ud i det, og her til morgen fik jeg smagt det endelige resultat :0)

For lige at forklare hvad sådan et shot gør godt for, kan vi starte med ingefæren, som jeg nærmest ser som et slags vidundermiddel. Den kan bl.a. virke smertestillende, kvalmenedsættende, febernedsættende og så er den bakteriedræbende. Udover det har jeg hørt at den også kan dræbe kræftceller i æggestokkene og forebygge hudkræft (wow!).

Citronen som lige for tiden er min helt absolutte yndlings frugt er rig på C-vitamin som styrker bl.a. dit immunforsvar, og så hjælper den med at holde dig hydreret. Den hjælper også dit system med at rense ud, så du kommer af med en masse affaldsstoffer, og så kan citronen nedsætte din appetit, hvilket jo er et plus hvis du vil tabe dig, eller bare passer på din vægt. 

Sammen udgør de to ingredienser en super god og frisk start på dagen :0)

Den opskrift jeg brugte lyder som følgende:

50 g ingefær
2 økologiske citroner
1½ l vand
1 spsk honning

  1. Ingefæren skrælles og hakkes i mindre stykker. Citronerne skylles i varmt vand og skæres i skiver. 
  2. Ingefæren og citronskiverne koges i vandet i 20 minutter. Til sidst tilsættes honningen, og så skal blandningen stå og trække i et døgn.
  3. Når den har gjort det, skal blandingen sigtes og opbevares i køleskabet. (Den kan holde sig på køl i ca. en uge).

… Se, det var jo ikke særlig svært, og her til morgen fik jeg så mit første hjemmelavede ingefær/citronshot. Jeg vil ikke sælge den på smagen, for det er ikke på grund af den at jeg drikker det – det er en smule surt, men overhovedet ikke slemt. Nu glæder jeg mig bare til de kommende morgener, hvor jeg kan starte dagen med sådan et shot, og forhåbentlig gøre det til en vane, så jeg laver en ny kande en gang om ugen :0)

Ønsker jer alle en skøn weekend!

 

Billederne er mine egne, men opskriften er inspireret fra www.minebedsteopskrifter.dk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sweet Summer