bloggggg

Hvem er Tulle? Ja, hvis jeg sådan skal gøre det kort så er jeg en ung kvinde, som lige nu bor i Hvidovre med min kæreste og vores to katte, men ellers er opvokset på Amager. Jeg har lige afsluttet mit Hf-enkeltfag forløb på VUC, og er nu parat til at vade videre ud på livets vej.

Min “vej” har bestemt ikke altid været uden bump, tjørnebuske og et par (eller flere) dybe huller, men alt det har gjort mig til den jeg er idag. Som udgangspunkt har jeg en evne til at se det positive i det meste, og jeg tror på karma og “peace, love & harmony” – man kunne måske fristes til at kalde mig en “moderne hippie”, eller noget deromking.

Jeg brænder for at hjælpe andre, og det er nok også en af de største grunde til at jeg skal til at uddanne mig som socialrådgiver, hvor jeg drømmer om at hjælpe børn og unge. Generelt tror jeg på at vi som mennesker ville komme meget længere ved at hjælpe hinanden og være gode ved hinanden, istedet for altid at arbejde imod hinanden, som vi desværre er gode til i dagens Danmark (især på de sociale medier).

Når det så er sagt skal det ikke lyde som om at jeg selv er fuldstændig fejlfri, for hvis der er noget jeg ikke er, så er det dét. Jeg har taget dårlige valg for mig selv, og nogle gange såret folk på min vej, men jeg prøver – og jeg arbejder med mig selv hver dag. “Den eneste person du skal prøve at være bedre end’, er den du var igår”.

Udover at jeg er person med en masse holdninger og tanker, så kan jeg som de fleste andre unge tøser, godt lide tøj og andre “pigeting”, men jeg værdsætter “naturlighed” meget højt, hvilket vil sige at jeg gør alt for at fremhæve det naturligt flotte ved mig selv, istedet for at prøve at ligne én jeg ikke er.

Hvis du vil vide mere, så følg med på min blog, hvor du virkelig kan finde ud af hvad der foregår oppe i et hoved som mit :0) Ciao!